Udgivet i Skriv en kommentar

VM HÅNDBOLD 2019.

STU- Ulkebøldam blev tilbage i april måned inviteret til et håndbold stævne i Aabenraa arena af CJU Aabenraa (Center for job og uddannelse). Eleverne blev spurgt om dette kunne have interesse, men at hvis man meldte sig til dette samtidigt skulle deltage i træning, og øve nogle gange op til stævnet, så alle i hvert fald kendte reglerne.

Der var stor opbakning fra eleverne og 14 meldte sig til.

Vi gik derefter i trænings lejr, og var så heldige at kunne låne gymnastiksalen på den gamle kaserne nogle gange op til stævnet. Vi havde også et par gange på skolen taktik møde, hvor regler, spilmønstre osv. blev drøftet :). Til træningerne i hallen blev der gået til stålet – eleverne varmede fint op med guidning fra deres Coach. Derefter blev der spillet en masse håndbold, med afleveringer til hinanden, øvet kontra, skudtræning, forsvars træning, og kamp. Så alle var så klar som de overhovedet kunne være frem mod stævnet, som skulle foregå torsdag d. 17.01.2019. Skolen havde inden stævnet bestilt kamptøj til dagen, med skolens grønne farver, logo på ryggen, shorts, og strømper. Vi var i personalegruppen blevet enige om at til sådan et stævne, kunne de hårdt arbejdende elever jo godt bruge noget opbakning, så hele skolen lukkede ned, og tog med til Aabenraa arena for at tiljuble holdene i deres kampe.

Da dagen kom mødtes håndbold holdet på skolen til normal tid, hvorefter det gik afsted mod Aabenraa i den store bus med plads til alle. Ankommet til Aabenraa blev der skiftet tøj og varmet en smule op, inden der skulle synges national melodi, og en lille tale af en ansat ved Aabenraa kommune.

Kampene gik i gang – der blev spillet på almindelig håndbold bane altså med 7 mand på banen, og på tværs af banen med 4 mand på banen, og Ulkebøldam stillede med et hold på begge baner.

7 mands holdet fik en meget flot 2. Plads, efter en meget tæt finale som ligeså godt kunne været gået vores vej. 🙏🤷‍♂️ 4 mands holdet strøg igennem det hele, med sikre sejre hele vejen igennem, selv finalen blev vundet stensikkert.

Dagen blev afsluttet med lækre sandwich og kage inden turen atter gik mod Sønderborg, efter en formidabel dag, både for spillerne, tilskuerne og araengørene.

STU-Ulkebøldam går i træningslejr igen, og glæder sig til at deltage i stævnet igen til næste år.