Udgivet i Skriv en kommentar

Sommerfesten 2018

Torsdag d. 22-06-2018 afholdt STU-Ulkebøldam den årlige sommerfest for elever og forældre.

Eleverne mødte ind på skolen klokken 13.00 hvor de hver i sær skulle hjælpe til med at gøre klar til festen. Nogen hjalp til i køkkenet for at kokkere mad, andre foldede servietter ind i bestik andre borddekorationer, og nogle fik sat borde og bænke op.  Vejrguderne var ikke helt med os denne dag, og vi ventede derfor til sidste  øjeblik med at sidde borde og bænke op, da håbet meget gik på at kunne afholde festen i vores fantastiske omgivelser i haven, og ikke at skulle sidde i værkstederne.

Inden forældrene kom kl. 17.00 kunne de elever og lærere der havde lyst og interesse se VM fodbold Danmark – Australien. Flere af de fremmødte havde landsholdstrøjer og

halstørklæder de kunne heppe med – men lige lidt hjalp

det, og Danmark måtte “nøjes” med uafgjort 😉

Klokken 17.00 kom alle de inviterede forældre/pårørende til sommerfesten.

Annette holdt en velkomsttale hvor året der gik blev gennemgået, efterfølgende fik John ordet hvor de havde gjort klar til tips en ti´er. Alle eleverne og forældrene blev delt op i hold, hvorefter de hver i sær skulle rundt på hele skolen og i alle værkstederne hvor der lå forskellige spørgsmål med forskellige svar muligheder, der var gang i den på hele skolen og der var grin og hygge at hører. Vinderholdet vandt med 9 rigtige svar og var det eneste hold med 9 rigtige.

Kl. 18.15 blev der serveret lækker mad som køkkenholdet havde kokkereret, menuen stod på: nakkesteg med salat, hjemmelavet kartoffelsalat og hjemmebagt brød. Til kaffen efterfølgende blev der serveret hjemmelavede småkager som gik rent ind.

Der blev kl. 20.00 sagt pænt farvel og tak for en hyggelig eftermiddag/aften hvor vejrguderne trods lidt vand, var gode ved os og fik det afpasset i den tid hvor der alligevel var tips en ti´er.

STU-Ulkebøldam vil gerne takke for en hyggelig eftermiddag aften, og til de elever og forældre som stadig er på skolen til næste sommer så ses vi i hvert fald der.