Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Dimission 2024

Så blev det tid til den årlige dimission her STU-Ulkebøldam. I år havde vi 13 elever som skulle dimittere, hvilket vi er utrolig stolte og glade over. Vi havde vanen tro, telte oppe i haven og vejrguderne var med os. Alle havde medbragt familie og det var en rigtig hyggelig dag. Nu er alle elevene gået på sommerferie, og vi starter op igen den 12 august. Der starter denne dag 12 nye elever, hvilket vi glæder os meget til. Tusind tak for året der er gået, det har været en fornøjelse.

Kan i alle have en rigtig god sommer:)

Fra venstre øverst: Mohamad El- Ghaoche, Junior Kisimba, Oliver Nielsen, Sebastian Junk, Mathias Hildebrandt, Bethany Brachwitz

Fra venstre nederst: Kevin Larsen, Malene Petersen, Mathias Nielsen, Mathias Sørensen, Tom Sonnichsen, Silas Rotzler. Ikke på billedet: Jacob Jensen

Så blev det forår.

Det er efterhånden ved at være lang tid siden der er kommet lidt info her på hjemmesiden, så nu følger der lidt nyheder.

STU-Ulkebøldam er godt kørende med et indskrevet elevtal som beregnet. Lige pt. Er der indskrevet 38 elever. Vi skal sige farvel til 13 elever her til sommer, hvilket er vemodigt som altid. Det er en stor dag for eleverne og deres familier, og ikke mindst os. Der har også lige været visitationsrunder med mulige nye kommende elever som vi er ved at få afklaret. Fremtiden ser godt ud, og vi glæder os til at byde de nye elever velkommen.

Vi skal afsted på vores årlige studietur i uge 21, som i år går til Aarhus. Det er en uge, vi i den grad ser frem til, og virkelig får skabt endnu dybere relationer til eleverne, og bliver meget klogere på dem, hvilket vi kan bruge i det daglige arbejde, til gavn for os alle. De elever som ikke skal med på turen af forskellige årsager, vil blive undervist på skolen af Julia, da hun bliver hjemme ved de resterende elever.

Ulkebøldam er fantastisk her i foråret og sommeren, så vi bruger udearealerne rigtig meget både til lærings- og arbejdsopgaver, men ikke mindst også til pauserne med forskellige aktiviteter.

På medarbejderfronten kan det fortælles at undertegnende er blevet ansat som skoleleder, hvilket jeg nu glæder mig til at komme rigtig i gang med. Jeg glæder mig til rollen, jeg er blevet ansat til at udfylde, da vi har et rigtig godt tilbud. Jeg er dog også bevidst om at der skal ske ændringer i tilbuddets indhold, for at vi kan tilbyde mere af det som eleverne efterspørger. Desuden har vi fået ansat Lasse Therling som køkken faglærer, så nu er vi det hold vi skal være på nuværende tidspunkt.

Elevrådet er rigtig velfungerende, og kommer med rigtig mange gode forslag til hvordan skolen kan blive endnu bedre. De er konstruktive og løsningsorienterede i deres ønsker, og samarbejder rigtig godt sammen.

Dimittender 2023

Fredag den 23. juni dimitterede 13 elever fra STU-Ulkebøldam. Personale og elever vil gerne ønske jer alle et stort tillykke med huen og jeres uddannelse.

I har gennem de sidste 3 år udviklet jer og kommet videre i det voksenliv, i nu skal fortsætte med at gøre endnu mere til jeres eget. Vi håber at i får tid til at komme og besøge os, der er altid kaffe på kanden.

Rigtig god sommer til jer alle:) mvh personalet på STU-Ulkebøldam

Fra venstre ses:

Tobias Wagner, Kevin Teichert, Simon Toft, Klaus Jacobsen , Morsal Yousefi, Morten Lauritzen , Thor Smedegaard, Jasmin Bertelsen, Krystian Siemborski,  Anna Kornbek, Benjamin Amiri, William Hollænder, Lucas Clausen (Ikke med på billedet)

Dimittender 2022

10 elever dimitterede fra STU-Ulkebøldam fredag den 24 juni 2022. fra venstre ses: Nikolaj Nowak, Sruthivashan Sivasekaran, Emre Bir, Tessa Skrydstrup, Kevin Thonesen, Christoffer Jørgensen, Danny Hansen, Aili Andersen, Patrick Lehrfeld og Lars Schou.

I fredags dimitterede 10 elever fra STU-Ulkebøldam. Personalet fra STU-Ulkebøldam vil gerne ønske jer alle sammen et stort tillykke med jeres færdige uddannelse og huer.

Gennem de sidste 3 år har i alle udviklet jer positivt, og er nu klar på næste etape i jeres voksenliv. Det har været en fornøjelse at lære jer at kende, og vi glæder os til at følge jer i fremtiden.

Alt godt for fremtiden ønskes af personalet fra STU-Ulkebøldam.

Info fra skolen

Kære elever og forældre

I går aftes valgte vi med kort varsel at aflyse vores juleafslutning for eleverne d. 17/12, altså i dag. Dette er vi selvfølgelig kede af, og i særdeleshed på elevernes vegne.

Nu kan vi jo ikke spå om fremtiden, men i lyset af den smittespredning som aktuelt er i gang, vil vi hermed opfordre alle til, at I inden opstart d. 3 januar tjekker hjemmesiden for eventuelle nye informationer fra os. Såfremt der ikke fremgår andet på hjemmesiden d. 2 januar kl. 18.00, så kan I regne med, at vi opstarter som planlagt mandag d. 3 januar.

Vi ønsker jer alle sammen en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlige hilsener fra alle de ansatte på STU-Ulkebøldam

VIGTIG INFORMATION

Kære elever, forældre og samarbejdspartnere.

STU-Ulkebøldam/ledelsen, har med kort varsel besluttet at holde lukket på mandag d. 22 November.

Årsagen skyldes at en af vores undervisere i går blevet testet positiv for Covid-19. Alle STU-lærere vil derfor i løbet af weekenden, og i starten af kommende uge, lade sig PCR-teste for Corona. Dette vil ske efter gældende regelsæt.   https://www.sst.dk/da/corona

Da vi ved at to af vores elever har været i tæt kontakt med ovennævnte underviser onsdag i denne uge, har vi kontaktet disse elever/pårørende, og informeret om at disse elever også gerne skal gennemføre samme testforløb, som er gældende for underviserne.

Da der aktuelt er stor smittespredning i Sønderborg Kommune, vil vi som STU-skole/ledelse samtidig opfordre til at alle vores elever lader sig teste, såfremt der er den mindste mistanke om, at man er smittet. Når vi kommer med dette ønske nu, er det for at vi på STU-Ulkebøldam fortsat kan sikre, at eleverne oplever et, for eleverne, så genkendeligt og sikkert STU forløb som muligt.

Med venlige hilsener fra:

Annette Hansen

Thomas Elholm 

Kulturholdet vender tilbage.

Breaking News!!!!!
Så starter det sagnomspundne kulturhold op igen, så det er bare med at få sig meldt til.
Det kommer til at køre hver torsdag, og man melder sig til for ca. 8 gange pr. modul. Det bliver opbygget sådan at man har en dag med teori om den kommende tur, som er den efterfølgende torsdag, hvor vi besøger det sted vi har haft teori omkring.
Vi har tidligere besøgt forskellige historiske byer, samt snart hvert eneste museum i Jylland, Fyn, og sågar helt i Kiel på ubådsmuseum. Der har også været en del ture til især de ting der drejer sig om vores landsdel Sønderjylland og Slesvig-Holsten.
Som elev bliver i inddraget og er med til at vælge de ting vi skal besøge og lære meget mere om.
Så tøv ikke med at kontakte jeres kultur underviser Bent Brinckmann.
Jeg glæder mig til at nørde kultur sammen med jer.

Dimittender 2021

9 dimitterede fra STU-Ulkebøldam fredag d. 25.06.2021. Fra venstre ses: Nicklas Lorenzen, Lucas Nørgaard, Simon Weien, Brian Morgensen, Morten Hansen, Mai Vestergaard, Noah Larsen, Andreas Urban, Christian Frandsen.

I fredags dimitterede 9 elever fra STU-Ulkebøldam. Personalet fra STU-Ulkebøldam vil gerne ønske jer alle sammen et stort tillykke med jeres færdige uddannelse.

I er alle sammen nu klar til den videre færd i livet, og alle haft en rigtig god tid hos os, hvor i hver især har udviklet jer rigtig meget.

Vi håber i kommer ud og besøger skolen engang i mellem, så vi kan følge jeres yderligere udvikling.

Alt godt for fremtiden ønskes af personalet fra STU-Ulkebøldam.

Genåbning af STU-Ulkebøldam.

Kære alle elever 

Så starter vi op på skolen igen.

Du skal møde ind mandag den 1. marts kl. 08,15. Skoledagen vare indtil kl. 13.00 hver dag fra mandag til fredag.

Inden du møder ind, vil vi opfordre dig til at blive covid-19 testet.

Da vi forsat skal følge de udskrevne retningslinjer, vil der også være nye hverdagsrutiner på skolen.

En af dagene vil du blive kontaktet af din kontaktperson, som fortæller dig hvad du skal gøre den første dag du møder ind på skolen.

Du vil komme på et af de forskellige værksteder, hvor du hele dagen vil være sammen med de sammen elever og faglærer i den kommende periode.

Du vil modtage mere information den første dag du møder ind på skolen.

Faglæreren vil sørge for at der er lidt morgenmad og frokost til dig.

Glæder os rigtig meget til at se jer alle igen.

Med venlig hilsen

Skoleleder Annette Hansen & Personalet.

Info om Covid-19

Yderligere forlængelse af nedlukningen.

Torsdag d.28. januar meldte regeringen ud, at nedlukningen af Danmark forlænges yderligere, foreløbigt frem til den 28. februar.
Selvom eleverne er hjemsendt fortsætter skoledagen, og for de fleste sker det med hjemmeundervisning. For nogle af eleverne foregår der fortsat fysisk undervisning på skolen.

Undervisningen foregår efter det skema, som lærerne melder ud, nu blot i Teams, som er den digitale platform, vi benytter på STU-Ulkebøldam.
Der er mødepligt til den onlineundervisning på helt samme måde, som når undervisningen ville foregå på skolen. 
Vi vil opfordre alle til fortsat at bakke op om undervisningen ved at møde til tiden og være klar til at modtage undervisning om morgenen. Det kan man blandt andet gøre ved at holde fast i en normal struktur fra hverdagen. Når undervisningen starter, indebærer det blandt andet, at man har sit kamera tændt, så vi kan se hinanden. 

Pas godt på dig selv